Hjælp:Portal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. feb. 2020, 13:08 af Dannebrog Spy (diskussion | bidrag) Dannebrog Spy (diskussion | bidrag) (De portaler er mærket historiske)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)


En portal på Wikipedia oprettes om et emne der har så meget materiale, at det på sin vis kan have sin egen forside, ligesom hele Wikipedias forside. Denne forside kan indeholde:

  • Indledning
  • Dagens/Ugens/Udvalgt artikel (Featured Article)
  • Nyheder
  • Vidste du at-boks
  • Med mere

Se en liste over alle portaler eller portalforsiden med en emne-opdelt indgang.

Portaler var et koncept der oprindeligt fandtes på den polske og tyske Wikipedia. I 2005 blev dette konceptet overført til både den danske og engelske Wikipedia under navnet Wikiportaler. Senere blev navnerummet Portal: oprettet specifikt for portaler, og de kaldes nu blot portaler. Det skete på den danske Wikipedia i forbindelse med en oprydning og organisering af portaler i 2006.

Idéen med en portal er at gøre det nemmere at få et overblik over et bredt emne, ligesom forsiden gør det for hele Wikipedia. Portaler giver en indgang til specifikke sider på Wikipedia.

Hvordan man finder portaler[redigér | rediger kildetekst]

Alle portaler er at finde i kategorien med portaler og på den emne-opdelte portalforside. Hvis du opretter en portal så husk at tilføje den.

Hvis du surfer rundt på Wikipedia kan det være du støder på et link til en portal. Artikler der vedrører et emne på en portal kan linke til det med skabelonen {{portal}}. Denne skabelon er også brugt på visse kategorier. Hvis du finder en artikel der har en tilsvarende portal, så tilføj denne skabelon – gerne øverst i artiklen.

Hvordan man opretter en portal[redigér | rediger kildetekst]

Når du opretter en portal skal du være bekendt med retningslinjerne, så portal-navnerummet ikke begynder at rode. Du kan oprette din egen portal, hvis du er god til wikikode, ved at oprette en side med navnet Portal:DitPortalNavn. Der er lavet en guide til oprettelse af portaler for at hjælpe dig.

Valg af portalnavn[redigér | rediger kildetekst]

Før du opretter din portal skal du finde på et godt navn til den. Du skal for det meste følge den måde som artikler på Wikipedia navngives. Sørg også for at navnet har den bredde indenfor emnet, som du ønsker at der skal være på din portal.

Portalansvarlige[redigér | rediger kildetekst]

Hver portal har nogle portalansvarlige. Det er de personer der står for at opdatere og vedligeholder portalen så den ikke dør hen. Først og fremmest er det vedkommende der oprettede portalen som står for at opdatere portalen, men da der sandsynligvis er mange andre interesserede kan alle der har lyst og tid skrive sig på som portalansvarlige.

De fleste portaler har ikke en boks med portalansvarlige endnu. I så fald er du velkommen til at tilføje den og skrive dig selv på.

Hvis du har lyst til at lave større ændringer til en portal, for eksempel lave et helt nyt design, så kontakt de portalansvarlige først og inddrag dem. På den måde sørger vi for at alle med interesse i en portal får deres ønsker opfyldt. Almindelige ændringer og opdateringer kan du selvfølgelig altid blot lave!

Specialsider og kategorier[redigér | rediger kildetekst]

Der er nogle specielle sider og kategorier som er relevante i forhold til portaler. For at give et overblik er de listet her.

Retningslinjer[redigér | rediger kildetekst]

Der er nogle retningslinjer for portaler for at organisere dem bedre.

  • De omtales "portaler" og ikke "Wikiportaler" som var tilfældet førhen.
  • Alle portaler og undersider skal ligge i Portal-navnerummet.
  • Specialsider ligger i Hjælp-, Wikipedia- og Portal-navnerummet hvor det er passende. Se ovenstående specialsider.
  • Kategorien med portaler hedder Kategori:Portaler på Wikipedia. Denne fungerer samtidigt som en alfabetisk fortegnelse over portaler.
  • Kategorier til administrationsformål sættes som underkategori til Kategori:Portaladministration. Hver portal kan oprette en kategori til administration, hvori de placerer sider og undersider for portalen. Dette bør man gøre.
  • En portals forside hedder Portal:Navn. Kun forsiden tilføjes til Kategori:Portaler på Wikipedia indekseret under portalens navn. Husk også at tilføje din portal til Portal:Portaler.
  • Skabeloner og sider der kun bliver brugt på en given portal skal ligge som undersider af denne. Skabeloner der bliver brugt på tværs af portaler skal ligge i Portal-navnerummet og tilføjes Kategori:Portalskabeloner.