Forside
|
 Ugens artikel  Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation, der især ramte landet efter 1810. Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne, hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende. 5. januar 1813 gennemførte administrationen under den enevældige konge, Frederik 6. en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod i en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales. Som led i pengereformen blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, Rigsbanken. Men staten og Rigsbanken var ikke i stand til at svare sine forpligtelser, og derfor er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten, selv om der ikke var tale om en erklæret konkurs. Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet, som den nye hovedmønt var baseret på, og private betalingsmidler blev derfor sat i omløb. Seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 pct. I de følgende år svingede kursen voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Saemien Sijte (sørsamisk for «samenes sted» eller «samenes samfunn») er et nasjonalt museum for sørsamisk historie og kultur, som ligger i Snåsa i Trøndelag. Museet ble opprettet i 1964, fikk sin første ansatte i 1980 og flyttet inn i nye lokaler i 2022. Ved siden av den museale virksomheten arbeider Saemien Sijte også for å styrke den sørsamiske identiteten og fellesskapsfølelsen. Blant de viktigste gjenstandene i museets samlinger er Bindalstromma – ei sørsamisk runebomme, og to sørsamiske drakter som har tilhørt den samiske aktivisten og politikeren Elsa Laula Renberg. Museets historie kan regnes i fire faser: etableringen i 1964; det første bygget og den første bemanningen i 1980; overgangen fra forening til stiftelse i 2006; og det nye museumsbygget i 2022. Museet mottok Nord-Trøndelag fylkes kulturpris for 2017, og mottok i 2022 Norsk kulturråds ærespris på vegne av sørsamiske språkarbeidere. ► Les mer her.Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
 Fremhævede artikler  Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine
 I dag  Den 6. februar: Samernes nationaldag. Waitangidag i New Zealand.
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde .jpg?lang=da)
 Dagens billede
| ||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
