Frøken Klokken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frøken Klokken var en tidsangivelse formidlet på dansk via telefon og iværksat af det københavnske telefonselskab KTAS i 1939,[1] det senere TDC. Tjenesten var aktiv i 82 år, indtil servicen ophørte den 30. november 2021.[2]

Oprindeligt havde Frøken Klokken telefonnummer 155,[3] hvor man kunne få klokken oplæst. Senere blev telefonnummeret ændret til 0055, hvilket var før personlige computere og internettet blev udbredt. Til sidst blev telefonnummeret ændret til 70101155.[4]

Tidsangivelsen blev indtalt af Anna Edith Sommer-Jensen i 1939, og af Marianne Germer i 1970.[5]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Idéen bag den automatiske oplæsning af klokken, der blev navngivet Frøken Klokken, kom fra Sverige, som havde indført en lignende service med stor succes. Succesen kan begrundes med problemstillingen omkring det at koordinere klokkeslæt i et samfund. Indtil da var der mange forskellige måder, hvorpå man forsøgte at koordinere dette. I København havde man i Skt. Nikolaj Kirke og i Frihavnen monteret store kugler, der faldt ned hver dag klokken 12 - midt på dagen. Indstilling af tid kunne således koordineres ved lyden af disse brag. Tjenesten, der blev til Frøken Klokken, havde den store fordel, at alle kunne vide den præcise tid, når de havde brug for det, til for eksempelvis at indstille et ur, som var gået i stå, i stedet for at vente til det næste kuglefald[6].

i 1939 blev tjenesten åbnet, og den havde i åbningsåret 11,6 millioner opkald. Til sammenligning var befolkningen på under 4 millioner. Alene det første døgn blev der ringet 50.000 gange til tjenesten, mens der i 2021 var omkring 5-7.000 opkald om måneden.[7] Tjenesten opererede ufortrødent indtil 1970, hvor systemet bag blev udskiftet og erstattet af et komplet nyt system, der af brugerne blev mest bemærket af den nye stemme, men også mere automatisk da det nye system blev stillet af det netop igangsatte trådløse atomurssignal fra Tyskland, DCF77 i Frankfurt am Main.[7] Den 8. september 1993 blev de elektromekaniske maskiner med Frøken Klokkens stemme afløst af digital teknik.[8]

I 2021 blev det besluttet at nedlægge tjenesten grundet et lille behov. Yderligere begrundede TDC også at det var en del af deres klimavision, da virksomhedens ældre systemer er de mindst energieffektive.[6]

Stemmer bag[redigér | rediger kildetekst]

Anna Edith Sommer-Jensen (29. november 191830. august 2008) indspillede 8.640 klokkeslæt med timer, minutter og sekunder, som skulle læses op automatisk via telefonen.[9]

Marianne Germer lagde stemme til Frøken Klokken i 1970, og det var hendes stemme, man hørte frem til 2021, når man ringede til Frøken Klokken tjenesten. Marianne Germer modtog i 2002 DR's Sprogpris, for perfekt og tidløs brug af det danske sprog.[10]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nielsen, J. A. R. (29. juli 1939). "1939: Seks tonefilmskiver afspiller time, minut og sekund i KTAS' nye tidsmeldemaskine". ing.dk. Ingeniøren.
  2. ^ Stisen, Henriette (30. november 2021). "Tiden er løbet fra Frøken klokken - og i dag lægger hun på for altid". dr.dk. Hentet 19. februar 2022.
  3. ^ Carina Mayner (30. juni 1992). "Frøken Klokken flytter til Tranbjerg". arkiv.dk. Hentet 7. december 2021.
  4. ^ Christian Krabbe Barfoed (27. marts 2017), Når det bliver sommertid ringer vi til 'Frøken Klokken', TV 2 Nyhederne, hentet 1. februar 2021
  5. ^ Gunner Rasmussen (18. november 2020), Frøken Klokken, Den Store Danske Encyklopædi, hentet 1. februar 2021
  6. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. november 2021. Hentet 30. november 2021.
  7. ^ a b Frk. Klokken, Frk-klokken.dk, hentet 1. februar 2021
  8. ^ Jørgen Janting (7. april 1994). "Nye, firkantede tider". arkiv.dk. Hentet 7. december 2021.
  9. ^ Troels Jensen (5. september 2008), Frøken klokken er død, DR Nyheder, hentet 1. februar 2021
  10. ^ "DRs Sprogpris til Marianne Germer". Danmarks Radio. 4. december 2002. Hentet 20. november 2021.