Forside
|
 Ugens artikel  Tulipanboblen var en episode under den hollandske guldalder, hvor kontraktpriser for visse blomsterløg fra de nyligt introducerede og populære tulipaner nåede ekstraordinære højder. Den helt store stigning begyndte i 1634 og endte i et dramatisk kollaps i februar 1637. Tulipanboblen betragtes generelt som den første økonomiske boble, som er beskrevet. På mange måder var tulipanmanien mere et socioøkonomisk fænomen end en økonomisk krise. Den havde ingen kritisk indflydelse på den hollandske republik, der var en af verdens største økonomiske magter i 1600-tallet. Begrebet "tulipanmani" eller "tulipanboble" bruges nu ofte som en metafor for en stor økonomisk boble, hvor prisen på en vare afviger voldsomt fra dens indre værdi. Formelle future-markeder opstod i Holland i 1600-tallet, og de mest notable var tulipanmarkedet på toppen af tulipanboblen. I februar 1637, hvor tulipanmanien toppede, blev enkelte tulipanløg solgt for mere end 10 gange en udlært håndværkers årsindkomst. Nogle moderne økonomer har foreslået en rationel forklaring frem for en spekulativ mani som årsag til stigning og fald i priserne. Eksempelvis havde andre varer som hyacinter også en høj pris, da de blev introduceret, og prisen faldt også, da de blev mere udbredt. Høje priser kan også være drevet op af forventning om et dekret fra parlamentet om, at kontrakter kunne annulleres mod et mindre beløb. Det betød lavere risiko for køberne. Begivenheden i 1637 blev bredere kendt i 1841 med udgivelsen en bog af skotske Charles Mackay, der skrev, at der på et tidspunkt var tilbudt 5 hektar jord for et enkelt løg fra tulipanen Semper augustus. Mackay påstod, at mange investorer blev ruineret, da priserne faldt, og at den hollandske handel led et stort tab. Mange moderne forskere mener, at tulipanboblen ikke var så destruktiv, som han har beskrevet, men var begrænset til en gruppe borgere i visse byer. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Kai Holst (1913–1945) var en norsk motstandsmann under andre verdenskrig. Da Milorgs ledelse ble rullet opp av den tyske okkupasjonsmakten høsten 1942, fikk han en sentral rolle i gjenoppbyggingen sammen med Jens Christian Hauge. Holst måtte flykte fra Norge sommeren 1943 og var i Sverige inntil frigjøringen i mai 1945. For ettertiden er Holst også kjent for omstendighetene rundt hans død i Stockholm, en sak som ble så mye omtalt i pressen at ledelsen for Milorg gikk ut med en redegjørelse i Aftenposten i juli 1945. Offisielt var selvmord dødsårsak, men mange mener Holst ble myrdet. Les mer…Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Gazakrigen • Den diplomatiske krise mellem Danmark og USA
 I dag Den 23. juni: Luxembourgs nationaldag. Sankthansaften (billedet) 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
