Akronym
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
En initialforkortelse, et initialord eller et akronym (af græsk akros 'yderst, i spidsen af' og onyma 'navn'[1]) er et ord dannet af begyndelsesbogstaverne fra flere ord eller orddele, såsom NATO eller DSB.[1] Det er altså en form for forkortelse.
NATO er et eksempel på en initialforkortelse udelukkende dannet af begyndelsesbogstaverne af hele ord: North Atlantic Treaty Organisation, mens DSB er en initialforkortelse dannet delvist af orddele: Danske Statsbaner.
En forkortelse er derimod ikke et akronym hvis den indeholder forstavelser og/eller forkortelsespunktum(mer). Eksempler på forkortelser, der ikke er akronymer, er Benelux (Belgien Nederlandene Luxembourg), f.eks. (for eksempel) og bl.a. (blandt andet).
Rekursive akronymer
[redigér | rediger kildetekst]Et rekursivt akronym er et særligt akronym, hvor en del af akronymet står for akronymet selv (eksempel: GNU står for GNU is not Unix eller PHP, som står for PHP: Hypertext Preprocessor).
I typografisk design sættes akronymer med såkaldte kapitæler; store bogstaver (majuskler) skrevet i samme højde som de små bogstaver (minuskler).
Numeronym
[redigér | rediger kildetekst]Et numeronym er et akronym, som kun bibeholder startbogstav og slutbogstav - og erstatter de mellemliggende bogstaver med antallet af udeladte bogstaver - typisk i det engelske ord - fx:
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Akrostikon – særlig digttype, hvor versenes begyndelsesbogstaver danner en egen mening
- Forkortelser
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Den Danske Ordbog, opslag initialforkortelse
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |