Felix, greve af Monpezat
| ||||||||||||||||||||||
|
Hans Excellence Felix, greve af Monpezat S.K. (født Prins Felix til Danmark; Felix Henrik Valdemar Christian; 22. juli 2002) er en dansk greve, som er medlem af det danske kongehus.
Han er den yngste søn af Prins Joachim og hans første hustru, Alexandra, grevinde af Frederiksborg, næstældste barnebarn til Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik, og næstældste nevø til Kong Frederik 10.. Grev Felix er nummer syv i arvefølgen til den danske trone. Til og med udgangen af 2022 var han tillige prins til Danmark.[1]
I 2022 debuterede han som model for Georg Jensen.[2]
Fødsel, dåb og konfirmation
[redigér | rediger kildetekst]Felix blev født den 22. juli 2002 på Rigshospitalet, København, som andet og yngste barn af Prins Joachim og Prinsesse Alexandra.[3]
Felix blev døbt den 4. oktober 2002 i Møgeltønder Kirke af kongelig konfessionarius dr.phil. Christian Thodberg. Ved dåben blev musikstykket Dåbens Pagt, komponeret af Frederik Magle og tilegnet Felix, uropført som postludium.[4] Hans faddere var: Christian Ahlefeldt-Laurvig, Oscar Davidsen Siesby, Damian Sibley, Martina Bent og Annick Boel. Efter deres skilsmisse i 2005, havde Prins Joachim og Alexandra fælles forældremyndighed over prinsen og hans ældre bror, Nikolai.[5][6][7] Felix og Nikolai har to halvsøskende, Henrik og Athena, fra deres fars andet ægteskab med Marie Cavallier.[8][9]
Han blev konfirmeret den 1. april 2017 i Fredensborg Slotskirke.[10]
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Felix gik på Krebs' Skole i København, som han startede på i 2008.[11] Han afsluttede 9. klasse i juni 2018.
Han startede på Gammel Hellerup Gymnasium i august 2018.[12] Han blev student i juni 2021.[13] I august 2021 påbegyndte han ét-årig uddannelse som løjtnant ved Hærens Officerskole i Slagelse.[14] Han forlod uddannelsen to måneder senere med begrundelse at “uddannelsen ikke lå til ham”.[15]
I august 2022 påbegyndte Felix studie på Copenhagen Business School, hvor han studerede International Shipping & Trade.[16] Han skiftede i oktober 2023 studieretning til Business Administration and Service Management.[17]
Modelkarriere
[redigér | rediger kildetekst]I februar 2022 debuterede Felix som model, da han var model for Georg Jensen.[18] Han indgik samarbejde med modelbureauet Scoop Models i 2022.[19]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]
Grev Felix har sammen med sin bror Grev Nikolai haft deres egen fond siden 2010, Nikolai og Felix Fonden, der uddeler legater. Fonden hed tidligere “Prins Joachims og Prinsesse Alexandras Fond”.
Første gang prins Felix forestod præmieoverrækkelser var ved EM i 7-mandsrugby i Odense d. 7.-8. juli 2012, hvor han sammen med sin bror Nikolai overrakte en del af weekendens præmier.[20]
Felix blev den 26. maj 2025, i forbindelse med sin onkel Frederik 10.s 57-års fødselsdag, tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.[21]
Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 22. juli 2002 - 30. april 2008: Hans Højhed Prins Felix til Danmark
- 30. april 2008 - 31. december 2022: Hans Højhed Prins Felix til Danmark, greve af Monpezat
- 1. januar 2023 - nu: Hans Excellence Felix, greve af Monpezat
Greve af Monpezat
[redigér | rediger kildetekst]I april 2008 tildelte Dronning Margrethe 2. sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat".[22] Adelstitlen blev indstiftet for at ære Prins Henriks herkomst fra Monpezat-familien i Frankrig, og for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.[23]
Frafald af prinsetitel
[redigér | rediger kildetekst]I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe 2. at prins(esse)-titlerne til efterkommere af Prins Joachim ville bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023.[24] Felix’ titel blev fra 1. januar 2023 dermed “Hans Excellence Grev Felix af Monpezat”.[1] Felix’ far, Prins Joachim, udtrykte ærgelse og sorg over sin mors beslutning og kaldte beslutningen for "fremskyndet".[25] Prins Joachim forklarede, at han i maj 2022 havde fået fremlagt en plan, hvori titlerne skulle bortfalde på de pågældende efterkommeres respektive 25 års fødselsdage, og at han var blevet underrettet kun fem dage før offentliggørelsen af den fremskyndede beslutning.[26][27] Det blev fastslået at Felix og hans søskende fastholdt deres plads i arvefølgen.[24]
Nationale ordner
[redigér | rediger kildetekst]26. maj 2025: Storkorset af Dannebrogordenen (S.K.)[21]
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Prins Felix' anetavle
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Ændringer i titler og tiltaleformer i den kongelige familie". Kongehuset. Hentet 1. januar 2023.
- ^ Oliveri, Natalie. "Prince Felix of Denmark begins new career as a model, just like his brother". honey.nine.com.au (australsk engelsk). Hentet 30. september 2022.
- ^ https://dinavis.dk/kultur/ECE17295057/grev-felix-fylder-22-aar-og-gaar-i-sin-storebrors-fodspor/
- ^ Danmarks Radio, Bonanza. "Barnedåb - Prins Felix". Arkiveret fra originalen 24. april 2011. Hentet 5. november 2011.
- ^ "Børnene bliver hos Alexandra BT Royale – www.bt.dk". 28. maj 2018. Arkiveret fra originalen 28. maj 2018. Hentet 28. maj 2018.
- ^ "H.H. Prins Nikolai Kongehuset". 28. maj 2018. Arkiveret fra originalen 28. maj 2018. Hentet 28. maj 2018.
- ^ "Joachim og Alexandra skal skilles Indland DR". 28. maj 2018. Arkiveret fra originalen 28. maj 2018. Hentet 28. maj 2018.
- ^ "The Danish Monarchy - Current activities - News". Arkiveret fra originalen 5. maj 2009.
- ^ "A Princess Is Born". Website of the Danish Royal House. 24. januar 2012.
- ^ Maria Thuesen Bleeg (1. april 2017). "Se alle billederne: Prins Felix er blevet konfirmeret". BT. Hentet 30. januar 2018.
- ^ Scharff, Lotte (13. august 2015). "Nu skal prins Henrik i skole: Husker du de andre royale børns første skoledag". BT. Hentet 17. januar 2018.
- ^ Henrik Salling og Jan Schmidt (6. juli 2018). "Prins Felix fortæller om sit skolevalg". Billedbladet. Hentet 6. juli 2018.
- ^ Trine Larsen (23. juni 2021). "Se billedet: Prins Felix er nu student". Billedbladet. Hentet 28. juni 2022.
- ^ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/prins-felix-optaget-paa-saerlig-uddannelse
- ^ https://underholdning.tv2.dk/royale/2021-09-30-prins-felix-afbryder-uddannelse-i-haeren
- ^ "Prins Felix er blevet optaget på CBS". Berlingske. 29. juli 2022. Hentet 18. august 2022.
- ^ Grev Felix skifter studie: Håber på flere karrieremuligheder Grith Larsen 4. oktober 2023 på kendte.dk
- ^ https://underholdning.tv2.dk/royale/2022-02-10-prins-felix-springer-ud-som-model
- ^ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/nikolai-og-felix-flotte-model-mapper-er-blevet-opdateret-hos-scoop-models-saadan
- ^ Billed-Bladet, nr. 28, 12. juli 2012, ss. 84-85
- ^ a b "H.M. Kongen har tildelt Storkorset af Dannebrogordenen til D.E. Greve Nikolai og Greve Felix". kongehuset.dk. Hentet 27. maj 2025.
- ^ https://www.kongehuset.dk/nyheder/%C3%A6ndringer-i-titler-og-tiltaleformer-i-den-kongelige-familie
- ^ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/monpezat-titlerne-blev-kaldt-fuptitler-men-sandheden-er-en-helt-anden
- ^ a b https://www.kongehuset.dk/nyheder/%C3%A6ndringer-i-titler-og-tiltaleformer-i-den-kongelige-familie
- ^ https://politiken.dk/danmark/art9001871/Prins-Joachim-reagerer-p%C3%A5-fratagelsen-af-b%C3%B8rnenes-titler
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/prins-joachim-om-fratagelse-af-titler-jeg-fik-fem-dages-varsel
- ^ "Prins Joachim taler ud, efter at dronning Margrethe II af Danmark har fjernet sine børns kongelige titler". ET Online. 29. september 2022. (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- H.H. Prins Felix (Kongehuset.dk) Arkiveret 18. juni 2012 hos Wayback Machine