Caer
Caer (oldwalisisk cair eller kair)) er et stednavneled i walisisk, der betyder "fæstning", "borg" eller "citadel",[1] omtrent svarende til det oldengelske suffiks (-ceaster), som i dag varierer og skrives som -caster, -cester og -chester.[2][3]
I moderne walisisk retskrivning skrives caer som regel som et præfiks, selvom det tidligere – særligt på latin – blev skrevet som et selvstændigt ord. Den bretonske ækvivalent er kêr, som forekommer i mange bretonske stednavne som præfikset Ker-.
Flere byer, særligt i Wales, bærer navnet, som bl.a. tæller Caerleon og Caernarfon.
Eksempler i Storbritannien
[redigér | rediger kildetekst]
Gildas' beretning om saksiske invasioner af Britannien hævdede, at der fandtes 28 befæstede romerske byer (latin: civitas) på øen, uden at opremse dem.[5] Værket Briternes Historie, traditionelt tilskrevet Nennius, indeholder en liste over de 28, som alle kaldes "caer".[4][9] Der er uenighed om, hvorvidt listen kun omfatter romerske byer eller både romerske og ikke-romerske bosættelser.[10]
Nogle af de stednavne, der er blevet foreslået, omfatter:
- Cair Brithon ("Briternes Fort": Dumbarton i Strathclyde[7][11])
- Cair Caratauc ("Voldens Fort": Salisbury?[8] Sellack?[7])
- Cair Ceint ("Kent Fort": Canterbury)
- Cair Celemion (Camalet?[13] Silchester?[7])
- Cair Colun ("Colonia Fort": Colchester?[7][8])
- Cair Custoeint ("Constantinius' eller Konstantins fort": Caernarfon;[15] eller muligvis et devonsk bakkefort[16])
- Cair Daun ("Don Fort": Doncaster)
- Cair Draitou (Drayton?[8] Dunster?[7])
- Cair Ebrauc ("York Fort": York)
- Cair Grauth ("Granta Fort": Cambridge[17])
- Cair Guent ("Venta Fort": Caerwent[7] eller Winchester[8])
- Cair Guinntguic ("Venta Fort": Winchester?[7] Norwich eller Winwick?[8])
- Cair Guiragon ("Weorgorans Fort": Worcester)
- Cair Guorthigirn ("Vortigerns Fort": Little Doward?[7] Carmarthen?[18])
- Cair Guricon (Warwick?[8] Wroxeter?[7])
- Cair Legeion Guar Usic ("Legionens Fort ved floden Usk": Caerleon-upon-Usk)
- Cair Legion ("Legionens Fort": Chester)
- Cair Lerion ("Leir Fort": Leicester)
- Cair Ligualid ("Luguwalos' Fort": Carlisle)
- Cair Luit Coyt ("Grey Wood Fort": Wall[20])
- Cair Lundem ("Londinium Fort": London[21])
- Cair Maunguid (Manchester?)
- Cair Meguaid ("Mediolanum Fort": Meifod?[7][8] Llanfyllin?[22] Caersws?[23] i Powys)
- Cair Mincip ("Municipium Fort": St Albans)
- Cair 'Pensa vel Coyt' ("Penselwood Fort":[24] Exeter?[8] Ilchester?[7])
- Cair Peris (Portchester?[8][7] Builth Wells?[7])
- Cair Segeint ("Seiont Fort": Caernarfon;[7] eller muligvis Silchester[8])
- Cair Urnarc (Wroxeter?[8] Dorchester?[7])
Wales
[redigér | rediger kildetekst]
Elementet caer, nogle gange angliceret som car, findes i adskillige stednavne i Wales, som bl.a.:
- Caerau, Glamorgan ("Forts")[25]
- Caereinion, Montgomeryshire ("Fort on the Einion")[26]
- Caerfallwch, Flintshire ("Afallach's fort")[26]
- Caerfarchell, Pembrokeshire ("Marchell's fort")[27]
- Carmarthen, Carmarthenshire (walisisk: Caerfyrddin, "Merlin's fort").[28]
- Caergeiliog, Anglesey ("Fort of the cockrell")[29]
- Caergwrle, Flintshire ("Fort of the crane-wood")[30]
- Caerleon, Glamorgan (walisisk: Caerllion, "Fort Legion")
- Caernarfon, Caernarfonsire ("Fort Arfon")
- Caerphilly, Glamorgan (walisisk: Caerffili, "Fort Ffili")
- Caerrhun, Caernarfonshire ("Fort of Rhun")[26]
- Caersws, Montgomeryshire ("Susan's fort")[26]
- Caerwent, Monmouthshire ("Fort Venta")
- Cardiff, Glamorgan (walisisk: Caerdydd, "Fort Taf")
- Carew, Pembrokeshire[27]
- Gaerwen, Anglesey (Caerwen, "hvide fort")[26]
- Holyhead, Anglesey (walisisk: Caergybi, "Fort Cybi")
England
[redigér | rediger kildetekst]Det cumbriske sprog blev talt i det nordlige England frem til middelalderen, og i denne periode blev navneleddet caer ("fæstning") brugt i stednavne.[31] Det optræder også i corniske stednavne som Ker-.[31]
- Caermote, Cumberland (Caermollt, "Fort of the wether")[31]
- Cardew, Cumberland (Caerdu, "Black fort")[31]
- Cardunneth, Cumberland (Caerdunawd, "Dünǭd's fort")[31]
- Cardurnock, Cumberland (Caerdwrnog, "Fort of the fist-sized stones")[31]
- Cargo, Cumberland (Caergoll, "Fort of hazel")[31]
- Carhullan, Westmorland ("Fort of Holland")[31]
- Carrick, Northumberland (Caerwig, "vicus fort")[31]
- Carlatton, Cumberland ("Fort of the leek enclosure")[31]
- Carlisle, Cumberland (walisisk: Caerliwelydd, "Fort Luguwalos")[31]
- Carmolt, Cumberland (Caermollt, "Fort of the wether")[31]
- Carrycoats, Northumberland (walisisk: Caerycoed, "Fæstningen i skoven")[31]
- Carvoran, Northumberland (walisisk: Caerferin, "Morini Fæstning")[31]
- Kerrier, Cornwall[32]
Caer findes også i walisiske eksonymer for engelske byer:
- Cambridge (walisisk: Caergrawnt, "Fort Granta")
- Canterbury (walisisk: Caergaint, "Fort Kent")
- Chester (walisisk: Caer, "Fort")
- Chichester (walisisk: Caerfuddai)
- Durham (walisisk: Caerweir, "Fort of the Wear")[31]
- Gloucester (walisisk: Caerloyw)
- Exeter (walisisk: Caerwysg, "Fort Usk", også kornisk Karesk)
- Lancaster (walisisk: Caerhirfryn)
- Leicester (walisisk: Caerlŷr, "Fort Leir")
- Lichfield (walisisk: Caerlwytgoed, "Fort Grey Wood")
- Salisbury (walisisk: Caersallog)
- Winchester (walisisk: Caerwynt)
- Worcester (walisisk: Caerwrangon)
Skotland
[redigér | rediger kildetekst]
Cumbrisk og piktisk var brittoniske sprog, som blev talt i Skotland indtil omkring 1200-tallet, og caer ("fæstning") var et stednavneled i begge sprog.[31][33]
- Caerketton, Midlothian ("Catel Fæstning")[31]
- Caerlanrig, Roxburghshire (walisisk: Caerllanerch; "Fort Clearing")[31]
- Caerlaverock, Dumfriesshire ("Llywarch Fæstning")[31]
- Carcluie, Ayrshire ("Clewein Fæstning")[31]
- Carden, Fife. Formerly Cardenni[33]
- Cardonald, Renfrewshire ("Duμnwal Fæstning")[31]
- Carleith, Dunbartonshire[31]
- Carmichael, Lanarkshire ("Sankt Michaels Fæstning")
- Carmuirs, Stirlingshire[31]
- Carmurie, Fife ("Havets fæstning")[33]
- Carmyllie, Angus ("Krigernes fæstning")[34]
- Carpow, Perthshire (walisisk: Caerpwll; "Fæstning ved den langsomme strøm")[33]
- Carriden, West Lothian ("Fort Eidyn")
- Carruthers, Dumfriesshire ("Rhodri Fæstning")[31]
- Carstairs, Lanarkshire ("Tarras Fæstning")[31]
- Crail, Fife ("Klippefæstningen")[33]
- Cramond, Midlothian ("Fort Almond")
- Kair, Kincardineshire ("Fort")[34]
- Keir, Aberdeenshire ("Fort")[34]
- Keir, Dumfries-shire ("Fort")[31]
- Keir, Stirlingshire ("Fort")[35]
- Keirhill, West Lothian[31]
- Keirs, Ayrshire[31]
- Kirkbuddo, Angus ("Buiteoc Fæstning")[35]
- Kirkcaldy, Fife (walisisk: Caercaledin; "stedet for det hårde fort" eller "stedet for Caleds fort")[36]
- Kirkintilloch, Dunbartonshire. TidligereCaerpentaloch[31]
I fiktion
[redigér | rediger kildetekst]- Computerspil
- Caer Benowyc, Caer Berkstead, Caer Boldiam, Caer Caddug, Caer Diogel, Caer Erasleigh, Caer Gothwaite, Caer Hurbury, Caer Renaris, Caer Sidi, Caer Sursbrooke, Caer Ulfwych og Caer Witrin fra computerspillet Dark Age of Camelot
- Caer Bocram fra computerspillet Tales of Vesperia
- Caer Bronach og Caer Oswin fra computerspillet Dragon Age: Inquisition
- Caer Darrow fra computerspillet World of Warcraft
- Caer Lyon fra computerspillet Wizard101
- Caer Siorai fra computerspillet Death's Gambit
- Caer Xhan fra computerspillet Breath of Fire III
- Kaer Norvent fra computerspillet Final Fantasy XVI
- Litteratur
- Caer Cadarn fra romanserien The Warlord Chronicles af Bernard Cornwell – foregår på Cadbury Castle, ifølge forfatterens note i The Winter King.
- Caer Dallben fra romanserien Kampen om landet Prydain (The Chronicles of Prydain) af Lloyd Alexander
- Caer Dhú fra romanen The Sword of Rhiannon af Leigh Brackett
- Caer Llyr og Caer Secaire fra romanen The Dark World af Henry Kuttner
- Cair Paravel fra romanserien Narnia-fortællingerne af C. S. Lewis
- Kaer Morhen og Kaer Trolde fra fantasyromanerne The Witcher af Andrzej Sapkowski
- Kerrith, en by nævnt i romanen Rebecca af Daphne du Maurier, der foregår i Cornwall
- Andet
- Kêr-Is (Ys), fra bretonsk mytologi
- Rabbit of Caerbannog (dræberkaninen) fra filmen Monty Python og de skøre riddere (1974)
- Caer-Konig og Caer Dineval fra D&D-kampagnen "Rime of the Frost Maiden"
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Carlisle, Nicholas. Topographical Dictionary of the Dominion of Wales, "Glossary", s. xxx. W. Bulmer & Co. (London), 1811.
- ^ a b Allen, Grant. "Casters and Chesters" i The Cornhill Magazine, Vol. XLV, s. 419 ff. Smith, Elder, & Co. (London), 1882.
- ^ Mere præcist stammer disse engelske stednavneelementer fra latin castrum ("befæstet post") og dets flertalsform castra ("militærlejr"), hvilket gør dem til den mere præcise ækvivalent til det walisiske castell.
- ^ a b "JTK". "Civitas" i Celtic Culture: A Historical Encyclopedia, bind I, s. 451. ABC-CLIO (Sta. Barbara), 2006.
- ^ De Excidio Britanniae, § 3. (latin) Citeret i "Civitas"-opslaget i Celtic Culture.[4]
- ^ a b Nennius (attrib.). Theodor Mommsen (ed.). Historia Brittonum, VI. Sammenstillet efter år 830 e.Kr. (latin) Hostet på Latin Wikisource.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s Ford, David Nash. "The 28 Cities of Britain Arkiveret 2016-04-15 hos Wayback Machine" hos Britannia. 2000.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Newman, John Henry m.fl. Lives of the English Saints: St. German, Bishop of Auxerre, kap. X: "Britain in 429 A. D.", s. 92. Arkiveret 2016-03-21 hos Wayback Machine James Toovey (London), 1844.
- ^ Latinske navne ifølge Mommsens udgave af Nennius,[6] oversættelser og moderne ækvivalenter ifølge Ford,[7] Ussher,[8] eller som ellers angivet.
- ^ Breeze, Andrew. "Historia Brittonum" and Britain's Twenty-Eight Cities i Journal of Literary Onomastics. 2016.
- ^ Biskop Ussher argumenterede for Bristol.[8]
- ^ Citeret i Frank Reno's The Historic King Arthur: Authenticating the Celtic Hero of Post-Roman Britain, kap. 7: "Camelot and Tintagel", s. 201.
- ^ Biskop Ussher,[8] efter John Leland.[12]
- ^ S. 20 i Stevensons udgave af Nennius, 1838.
- ^ Biskop Ussher citerer en anden passage hos Nennius:[14] "Her, siger Nennius, døde Constantius kejseren (formodentlig far til Konstantin den Store); altså nær byen Cair Segeint, eller Custoient, i Carnarvonshire". Nennius nævnte, at kejserens inskription stadig var synlig i hans tid.[8] Ford tilskriver dette Konstantin, søn af Sankt Elen.[7]
- ^ Efter Ford, som tilskrev Nennius' "Caer-Custoeint" til én af kongerne af Dumnonia ved navn Konstantin.[7]
- ^ Bemærk at Biskop Ussher tilskrev navnet til Cambridge i Gloucestershire.[8]
- ^ Veprauskas, Michael. "The Problem of Caer Guorthigirn" på Vortigern Studies. 1998.
- ^ I Academy, Vol. XXX, oktober 1886.
- ^ Henry of Huntington tilskrev tidligere navnet til Lincoln, hvilket blev fulgt indtil 1800-tallet, hvor Henry Bradley placerede det i Lichfield,[19] men arkæologiske udgravninger viste, at Letocetum lå i det nærliggende Wall.[7]
- ^ Både Ussher og Ford bruger transkriptionen Lundein; Mommsen bemærkede ligheden med Lindum, det romerske navn for nutidens Lincoln, og det generiske keltiske stednavn *Lindon, "sø".
- ^ Williams, Robert. "A History of the Parish of Llanfyllin" i Collections Historical & Archaeological Relating to Montgomeryshire, Vol. III, s. 59. J. Russell Smith (London), 1870.
- ^ Roman Britain Organisation. "Mediomanum?" på Roman Britain Arkiveret 2007-04-01 hos Wayback Machine. 2010.
- ^ walisisk: Coit' betyder "skov" på walisisk. Ford tolker navnet som en samlet konstruktion "Caer-Pensa-Uel-Coyt" ("Fæstning Penselwood"), mens Mommsen og Biskop Ussher behandler vel som det latinske ord for "eller": "Cair Pensa eller Coyt".[6][8]
- ^ Deacon, Thomas (29 maj 2020). "How the suburbs of Cardiff got their names". Wales Online. Hentet 15 maj 2021.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b c d e Morgan, Thomas (1912). The Place-Names of Wales (Second and revised udgave). Hentet 16 maj 2021.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b "Place Names". Hentet 15 maj 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ . Encyclopædia Britannica. Vol. 5 (11. udgave). 1911. s. 355.
- ^ Jones, Gwilym; Roberts, Tomos (1996). Enwau Lleoedd Môn : The Place-Names of Anglesey. Bangor, Wales: University of Wales Press. s. 122. ISBN 0-904567-71-0.
- ^ Owen, Hywel Wyn (15 februar 2015). The Place-Names of Wales. University of Wales Press. ISBN 9781783161669. Hentet 15 maj 2021.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å James, Alan. "The Brittonic Language in the Old North" (PDF). Scottish Place Name Society.
- ^ A. D. Mills, A Dictionary of British Place Names (Oxford: Oxford University Press, 2011), s.v.
- ^ a b c d e Simon, Taylor; Markus, Gilbert (2006). The Place-names of Fife (Illustrated udgave). Shaun Tyas. ISBN 9781900289771.
- ^ a b c Watson, W.J.; Taylor, Simon (2011). The Celtic Place-Names of Scotland (reprint udgave). Birlinn LTD. ISBN 9781906566357.
- ^ a b Hall, Mark A; Driscoll, Stephen T; Geddess, Jane (11 november 2010). Pictish Progress: New Studies on Northern Britain in the Early Middle Ages. Brill. ISBN 9789004188013. Hentet 30 juni 2019.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Fife Place-name Data :: Kirkcaldy". fife-placenames.glasgow.ac.uk.