Hawaii

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Hawaii (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hawaii)
Hawaii
Mokuʻāina o Hawaiʻi
Hawaiis delstatsflag Hawaiis delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The Aloha State
Kort over USA med Hawaii markeret
Kort over USA med Hawaii markeret
Land USA USA
Hovedstad Honolulu
Største by Honolulu
Areal Nr. 43
 • Total 28.311 km2
 • Bredde Uoplyst km
 • Længde 2.450 km
 • Landareal 16.635 km²
 • Vandareal 11.677 km²
 • Andel vand 41,2 %
 • Breddegrad 18°55' N til 29° N
 • Længdegrad 154°40' W til 162° W
Befolkning Nr. 42
 • Total 1.455.271 (2020)[1] Rediger på Wikidata
 • Befolknings­tæthed 51,4 pr. km²
Topografi
 • Højeste punkt 4.205
 • Middelhøjde 925 meter
 • Laveste punkt 0
Historie
 • Indtrådt i unionen 21. august 1959 (som nr. 50)
Guvernør David Ige (D)
Tidszone UTC -10
ISO 3166-kode US-HI
Forkortelser HI
Kort over ø-gruppen, som strækker sig 2.400 km i nordvestlig retning fra det sydligste punkt på øen Hawaii

Koordinater: 21°18′41″N 157°47′47″V / 21.31139°N 157.79639°V / 21.31139; -157.79639Hawaii (tidligere kaldet Sandwich-øerne) er USAs 50. delstat og omfatter størstedelen af det arkipelag, som sammenfattet kaldes Hawaii-øerne. Øgruppen ligger ca. 3.700 km sydvest for USA's vestkyst i Stillehavet og udgør den sydligst beliggende stat i USA. Øerne har 1.455.271(2020)[1] indbyggere.

De officielle sprog i delstaten er engelsk og hawaiiansk.

Byer[redigér | rediger kildetekst]

KiheiKahuluiMililani TownWaimaluPearl CityKaneoheKailuaHiloHonolulu

Større øer i staten[redigér | rediger kildetekst]

De 8 største øer i Hawaii, angivet fra syd til nord, er:

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Religion[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge den amerikanske organisation Pew Research Center er 63 % af befolkningen kristne. Indenfor denne gruppe er de evangelisk-protestantiske og katolske tilhængere de to største grupper, der udgør henholdsvis 25 og 20 % af hele befolkningen. 10 % af befolkningen er tilhængere af ikke-kristne religioner, primært buddhismen, mens 26 % ikke er tillknyttet nogen religion.[2]

Ho'oponopono[redigér | rediger kildetekst]

Ho'oponopono er en ældgammel hawaiiansk praksis for forsoning og tilgivelse, kombineret med bønner. Det er både en filosofi og en livsstil. Traditionel Ho’oponopono praktiseres af en healende præst eller en Kahuna Lapa’au (en person i familien, der er født med healende evner) blandt familiemedlemmer, hvor en person er fysisk syg.

Skandinaver som slaver på Hawaii[redigér | rediger kildetekst]

En folketælling i 2000 viste at over 9.000 af Hawaiis 1,2 millioner indbyggere har norske rødder. En lille gruppe nordmænd gjorde det godt som plantageejere på Hawaii, blandt dem kaptajn Christian L'Orange fra Halden.[3] Som agent for immigrationskontoret på Hawaii tog han i 1880 til Drammen for selv at plukke egnede arbejdsfolk ud. Annoncer i Drammens Tidende fristede med gratis rejse og fri kost om bord, dog mod at underskrive en kontrakt om tre års pligtarbejde på øerne. I de tre år skulle immigranterne have gratis kost og logi samt en månedsløn på ni dollar for mænd over tyve år, og fire dollar for kvinder. Det var noget mindre, end andre på Hawaii tjente, så i virkeligheden betalte immigranterne rejsen selv. Men i slutningen af 1870'erne var det nedgangstider for skibsfart og trælasthandel i Norge, med stor arbejdsløshed og fattigdom som konsekvens. Folk ledte fortvivlet efter en udvej til en bedre tilværelse.[4]

27. oktober 1880 forlod det første skib med udvandrere Drammens havn. Om bord på barken "Beta" var 327 voksne og 69 børn.[5] De fleste kom fra Drammens-distriktet og det centrale Øst-Norge, men der var også folk fra Sverige og Danmark.[6] De fleste var mellem 20 og 30 år. Som proviant medbragte de brød, kiks, mel og vand, levende grise og høns. Slægt og venner tog afsked med salmer og tårer i Bragernes bedehus. Det blev også sidste gang, de så de rejsende, for ingen af dem vendte nogensinde tilbage.

Juleaften 1880 rundede "Beta" Kap Horn. Dagen blev fejret forhåbningsfuldt med pakker og god mad, men dermed tog heldet også slut. Flere vandfad sprang læk, maden blev fordærvet, og der var for lidt af den. I løbet af rejsens fire måneder døde ni af børnene, og en mand brød sammen og måtte holdes indespærret i et bur på dækket. Dengang var Panama-kanalen ikke bygget endnu, og rejsen til Hawaii var dermed fire gange så lang som til New York, og medførte også to krydsninger af ekvator.[7]

18.februar 1881 ankrede "Beta" op i en bugt på Maui-øen. To måneder senere ankom søsterskibet "Musca" med yderligere 200 emigranter.[8] Velkomsten var barsk. Samtlige fik et papir fæstet til brystet. Derefter blev de forkomne skandinaver fragtet til arbejdsstederne i oksekærrer. For at undgå oprør sørgede immigrationskontoret for at sprede dem. Ægtepar og ugifte mænd endte på møller og sukkerplantager. Ugifte kvinder fik huspost i Honolulu. Arbejdsgiverne kunne ifølge kontrakten om pligtarbejde købe og sælge dem. I realiteten var de altså slaver.

Rigtignok fik de gratis kost og logi, men logiet var rene barakker, og kosten så spartansk, at de var nødt til at supplere den af egen lomme. Kom de fem minutter for sent, blev de trukket en halv dollar af den lille løn, de modtog. Ved sygdom blev de henvist til læger, der blev lønnet af plantageejerne for at erklære dem raske, selv om de var syge, og også gravide måtte arbejde hårdt frem til fødslen. Arbejdede de ikke hurtigt nok, slog arbejdsformanden dem med en stok. Det endte med en strejke og påfølgende retssag, som immigranterne tabte. 57 mænd måtte i fængsel.[9]

Ingen af de 600 kom tilbage til Europa. Nogle gik til grunde i fattigdom, andre skabte sig efterhånden en tålelig tilværelse, nogle ved at flytte til USA's fastland. I Drammen hed det sig, at de udvandrede drammensere gik under navnet "akameier" på Hawaii, fordi de sukkede tungt over tilværelsen på Sydhavsøerne, og sagde: "Akkameg!" for at udtrykke det. Imidlertid betyder akamei "opvakt, intelligent" på hawaiiansk.[10]

Skandinaviske navne fik et polynesisk tilsnit. Disse navne går i dag i arv blandt skandinavernes efterkommere: Alfred – Alapai, Arthur – Aka, Ernst – Eleneki, Erik – Elika, Thomas – Koma, Markus – Maleko, Normann – Nomana, Robert – Lopaka, Elisabeth – Elikapeka, Hilde – Hileka, Ingrid – Inakika, Josefine – Lokapine, Olga – Oleka, Marie – Malia. En af Hawaiis dygtigste hula-dansere hed Malia Ann Kawailanamalie Petersen [11] – det sidste efter sin norske bedstefar.[12]

Tsunamier[redigér | rediger kildetekst]

Siden anden verdenskrig har der været fem tsunamier i delstaten Hawaii.[13]

  • 1946Hilo på nordøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en tsunami den 1. april. 159 personer blev dræbt, store materielle skader i byens nedre områder.
  • 1952Kaika Bay tæt på Haleiwa på nordkysten af Oahu blev ramt af en tsunami den 4. november. Ingen dræbte, men store materielle skader.
  • 1957Laie Point på nordøstkysten af Oahu blev ramt af en tsunami den 9. marts. Ingen dræbte, men store materielle skader.
  • 1960Hilo på nordøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en tsunami den 23. maj. 61 personer blev dræbt, store materielle skader.
  • 1975Punalu’u på sydøstkysten af Hawaii (The Big Island) blev ramt af en meget stor tsunami den 29. november. 2 personer blev dræbt, store materielle skader.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

  • Lei, hals- eller hovedsmykke.
  • Ukulele, musikinstrument.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ a b 2020 United States Census, hentet 20. marts 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ Religious composition of adults in Hawaii. Pewforum.org, besøgt 9. oktober 2021.
  3. ^ Fra Drammen til Hawaii
  4. ^ http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 2)</
  5. ^ Emigr. fra Drammen 1880 med 'Beta' til Hawaii
  6. ^ http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 1)
  7. ^ http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 2)
  8. ^ Emigr. fra Drammen 1880 med 'Musca' til Hawaii
  9. ^ Torbjørn Greipsland: Aloha fra glemte nordmenn på Hawaii, Emigrantforlaget, 2004, ISBN 82-996928-0-6
  10. ^ http://dt.no/nyheter/hawaii-drammensernes-tapte-paradis-1.3377634 (s. 3)</
  11. ^ Honolulu Star-Bulletin Hawaii News
  12. ^ "Aloha fra glemte nordmenn på Hawaii - Emigrantforlaget.com". Arkiveret fra originalen 12. juli 2010. Hentet 16. juli 2010.
  13. ^ "Pacific Disaster Center, tsunamier i staten Hawaii". Arkiveret fra originalen 2. februar 2006. Hentet 12. januar 2008.