IC5
For alternative betydninger, se IC5 (flertydig). (Se også artikler, som begynder med IC5)
DSB IC5 | |
---|---|
![]() Foto af den Hollandske Coradia Stream. | |
Producent | Alstom |
Familie | Coradia Stream |
Erstattede | Planlagt udskiftning af IC3, IR4 og IC4 |
Antal bygget | Planlagt 100 (Plus option på yderligere 50) |
Litrering | ES |
Kapacitet | 300 |
Specifikationer | |
Toglængde | 109.4 m |
Bredde | 2820 mm |
Højde | 4265 mm |
Døre | 5 på hver side |
Maks. hastighed | 200 km/t |
Acceleration | 1,2 m/s² fra 0 km/t til 70 km/t |
Spændingssystem(er) | 25 kV / 50 Hz |
Akselrækkefølge | Bo'2'2'Bo’+Bo'2'Bo |
Sporvidde | 1435 mm (Normalspor) |
DSB Litra ES (IC5) er baseret på togsættet Coradia Stream fra den franske jernbaneproducent Alstom.[1] Coradia Stream er et togsæt med lavt gulv, som er designet og fremstillet til regional transport. I almindelig brug omtales togene af DSB som IC5 - ikke at forveksle med APO-Lyntoget IC5, der blev sat i drift i 1981 og solgt i 1995.
Købet af de ca. 150 IC5 togsæt er den største investering i DSB's historie. Det beløber sig til mere end 20 milliarder Danske kroner.[2] Levering af første togsæt er planlagt til 2027.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]DSB annoncerede den 12. april 2021, at de ville bestille omkring 100 Coradia Stream togsæt fra Alstom. Den 12. maj 2021 indgav Stadler Rail en klage mod tildelingen af kontrakten[3]. Jürgen Müller, direktør for Strategi og Køretøjs materiale i DSB, forklarede, at kontrakten ikke kunne tildeles på andre vilkår på grund af udbuddet der var gennemført efter en professionel og gennemsigtig proces.
Tekniske parametre
[redigér | rediger kildetekst]De 109 meter lange togsæt har en siddekapacitet på 300 passagerer, inklusiv kørestolspladser og kan nå en tophastighed på 200 km/t. Coradia Stream (IC5) skal erstatte de andre tog i serierne IC3, IR4 og IC4 og dermed danne rygraden af dansk InterCity- og regionaltrafik[1].
Togsættene har 5 døre på hver side med en dørbredde på 1300 mm, 2 toiletter og 1 multifunktionelt toilet, 2 kørestolspladser og 12 cykelparkeringspladser som er i 2 multifunktionelle-rum[1].
Levering
[redigér | rediger kildetekst]Levering af de første tog var planlagt at blive leveret fra 2025.[1] Kontrakten omfatter også vedligeholdelse af togene, hvortil der bygges to værksteder i Aarhus (ved Årslev)[bør uddybes] og København (ved Godsbanegården)[bør uddybes][4].
Den 25. maj 2022 blev idriftsættelsen af de første tog udskudt med et halvt år til midten af 2025. Der blev også foretaget nogle ændringer i designet for at optimere togets funktioner[5].
Den 30. november 2023 blev idriftsættelsen af de første togsæt udskudt til 2027[1].