Ringfort
,_Co_Roscommon,_Ireland.jpg?lang=da)
Et ringfort er en lille, cirkulær befæstet bosættelse, der blev opført i bronzealderen, jernalderen og den tidlige middelalder frem til omkring år 1000 e.v.t. De findes i Nordeuropa, især i Irland. Der er også mange i South Wales og i Cornwall, hvor de kaldes rounds.[1]
Ringforter findes i mange størrelser og kan være lavet af sten eller jord. Jordvolde ville have været markeret med en cirkulær vold (en banke og grøft), ofte med en palisade på toppen. Både stenmurede og jordbaserede ringforter ville generelt have haft mindst én bygning inde i anlægget.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Irland
[redigér | rediger kildetekst]
I irske kilder omtales de med flere forskellige betegnelser: ráth (anglificeret til rath, også walisisk rath), lios (anglificeret til lis; beslægtet med kornisk lis),[2] caiseal (anglificeret til cashel), cathair (anglificeret til caher eller cahir; beslægtet med walisisk caer, kornisk og bretonsk ker) og dún (anglificeret til dun eller doon; beslægtet med walisisk og kornisk din).[3]
Ráth og lios betegner jordvolde; ráth er den ydre vold og lios det åbne område indenfor.[4] Caiseal og cathair betegner stenmurede ringborge.[3] Betegnelsen dún blev som regel brugt om enhver vigtig fæstning, uanset om den var ringformet eller ej.[3]
I Irland er over 40.000 steder blevet identificeret som ringforter, og man mener, at der i alt har eksisteret mindst 50.000 ringforter på øen.[5] De er almindelige i hele landet, med en gennemsnitlig tæthed på lidt over én ringfort per 2 km2. Mange er formentlig gået tabt på grund af landbrug og byudvikling. Kortlægning i grevskaberne Cork og Waterford i 1773 viste 73 "jordværker", hvoraf kun 20 var registreret i 1937.[6] Mange hidtil ukendte ringforter er dog blevet opdaget takket være de tidlige kortlægninger, luftfotografier og de arkæologiske undersøgelser, der er blevet gennemført i forbindelse med vejbyggeri.
England og Wales
[redigér | rediger kildetekst]I Cornwall,[1] dele af Devon og det sydlige Wales deler de indhegnede bosættelser mange træk med deres irske modstykker,[7] herunder den cirkulære form og souterrains (fogous), samt deres fortsatte beboelse fra jernalderen ind i den tidlige middelalder. Deres form har senere inspireret de karakteristiske cirkulære ringborge (shell-keeps), der findes i det middelalderlige Severnside-område.[8] Få eksempler fra Cornwall er blevet arkæologisk udgravet, med undtagelse af Trethurgy Rounds.[9]
Skandinavien
[redigér | rediger kildetekst]Borganlæg er også kendt fra Skandinavien, hvoraf 19 findes alene på den svenske ø Öland.[10]
Disse borganlæg skal ikke forveksles med vikingernes trelleborgene, hvoraf syv er kendt fra Danmark og det sydlige Sverige, alle dateret til omkring år 980 i vikingetiden. Vikingernes borge har alle en slående ensartet udformning og kaldes samlet for Trelleborgene, opkaldt efter den første borg af denne type, der blev udgravet i 1936. Alle ringborgene fra vikingetiden menes at være bygget inden for en meget kort tidsramme under kong Harald Blåtands regeringstid, men med endnu ukendt militært formål. De kan have fungeret som træningslejre for Svend Tveskægs mænd før invasionen af England i 1013.[11]
Notable eksempler
[redigér | rediger kildetekst]Irland
[redigér | rediger kildetekst]- Cahercommaun (Cathair Chomáin) – ringborg/klippefæstning
- Caherconnell (Cathair Chonaill)
- Caherconree (Cathair Conraoi) – ringborg/klippefæstning
- Caherdaniel (Cathair Dónall)
- Dún Aonghasa – ringborg/klippefæstning
- Dún Dúchathair – ringborg/klippefæstning
- Grianán Ailigh
- Leacanabuaile
- Lisnagade (Lios na gCead)
- Mooghaun (An Múchán)
- Mount Sandel Fort (Cill Santail)
- Staigue (An Stéig)
De kongelige steder i Irland betegnes også undertiden som ringborge, selvom deres funktion synes primært at have været ceremoniel. De omfatter:
- Uisneach (Uisnigh)
- Cruachan
- Dún Ailinne
- Navan Fort (Eamhain Mhacha)
- Tara (Teamhair)
- Tlachta
- Tullahoge (Tulaigh Óg)
Cornwall (korniske "rounds")
[redigér | rediger kildetekst]- Caer Bran
- Carlidnack
- Castle an Dinas[12]
- Castle Dore[13]
- Chûn Castle[14]
- Helsbury Castle[2]
- Kelly Rounds
- Penventinnie Round[15] – velbevaret cirkulær fæstning
- Prideaux (Pridias)
- Tregonning – "rounds" associeret med cirkulær bakkefæstning
- Trethurgy – en udgravet "round"[1][16]
- Warbstow Bury – betragtet som 'en af de største og bedst bevarede multivallate bakkefæstninger' i Cornwall English Heritage Report
- Cadson Bury,[17] Callington – ofte associeret med den arthuriske Celliwig
Danmark (vikingernes ringborge)
[redigér | rediger kildetekst]Sverige
[redigér | rediger kildetekst]- Eketorp
- Ismantorp
- Sandby borg – stedet for en bevaret massakre
Tyskland
[redigér | rediger kildetekst]Estland
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c "Flying Past - The Historic Environment of Cornwall: Enclosed Settlements". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ a b "Access to Monuments - Helsbury". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ a b c Edwards, Nancy. The Archaeology of Early Medieval Ireland. Routledge, 2006. Side 12.
- ^ Seán P Ó Ríordáin, Ruaidhrí De Valera. Antiquities of the Irish countryside. Taylor & Francis, 1979. Side 30.
- ^ New History, 550
- ^ Stout, Matthew (1997). The Irish Ringfort. Dublin: Four Courts Press. s. 48. ISBN 1-85182-582-7.
- ^ Castles in the Medieval Landscape, OH Creighton & JP Freeman
- ^ Medieval Severnside: the Welsh Connection, R.A. Griffiths, 1994
- ^ Trethurgy Round. heritagegateway.org.uk. Hentet 24/6-2025
- ^ Ringforts. alltpaoland.se. Hentet 24/6-2025
- ^ Marszal, Andrew. "Viking 'ring fortress' discovered in Denmark", The Telegraph, 6. september 2014 Hentet 18. maj 2017.
- ^ "Access to Monuments - Castle-an-Dinas". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ "Access to Monuments - Castle Dore". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ "Access to Monuments - Chun Castle". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ "Heritage Gateway - Results". www.heritagegateway.org.uk. Hentet 2. april 2018.
- ^ "Trethurgy". cornwall.gov.uk. Arkiveret fra originalen 6. september 2012. Hentet 2. april 2018.
- ^ "Flying Past - The Historic Environment of Cornwall: Power and Authority". www.historic-cornwall.org.uk. Hentet 2. april 2018.
